Bogsamlingen i Lægevidenskab
Syddansk Universitetsbibliotek har anskaffet bøger indenfor det
lægevidenskabelige område fra bibliotekets start i 1965. De første år
bestod tilvæksten hovedsageligt af private bogsamlinger fra læger, f.eks.
fra professor dr.med. Erik Warburg, men efterhånden i stigende grad også
nyudkommen medicinsk litteratur. Biblioteket fik til at begynde med
konsulentbistand til anskaffelserne men fra 1974 har biblioteket haft en
læge ansat som fagreferent i medicin. Bogaccessionen var størst i omkring
1970-1980 og er siden været aftagende, da der har været betydelige pålagte
besparelser på bibbliotekets fagkonti, herunder kontoen for medicin.
Bibliotekets accessionspolitik
indenfor lægevidenskab er først og fremmest at anskaffe et udvalg af den
internationale litteratur indenfor det lægevidenskabelige område, såvel de
prækliniske samt kliniske specialer. Hertil kommer den skandinaviske
sygeplejelitteratur samt et begrænset udvalg af de øvrige
sundhedsvidenskabelige støttefag. Populær medicinsk litteratur købes
næsten ikke.
OUBs bogsamling indenfor det sundhedsvidenskabelige område består af
mindst 20.000 monografier (bøger) fra århundredets begyndelse og fremover
med hovedvægten på litteratur fra 1965 og fremover, heri er de medicinske
disputatser dog ikke medregnet. Samlingen omfatter videre knap 1.500
tidsskriftstitler hvoraf de 800 er løbende. Mange titler haves fra
bind 1 ff. og hovedmængden af titlerne falder i dette århundrede.
Til bog- og tidsskriftssamlingen hører også de vigtigste nationale og
internationale medicinske
bibliografier. Biblioteket rummer således alle dele af Index Medicus
Danicus såvelsom Index Medicus familien og Index Catalogue to the Library
of the Surgerons General office med efterfølgere komplet. Videre også
Excerpta Medica bibliografien komplet op til 1993.
Universitetsbibliotekets trykte medicinske bibliografier bliver dog
efterhånden erstattet af
CD-ROM udgaver, som er tilgængelige på Informationssalen, i Videncentret
eller gennem Universitetets net.
Bogsamlingen omfatter også størstedelen af de skandinaviske medicinske
disputatser fra efterkrigstiden, som dog stort set ikke er registerede i
bibliotekets kataloger. De nyere dele af bogsamlingen er opstillet på åbne
hylder i de natur- og lægevidenskabelige fagsale, de ældre dele i
bibliotekets magasiner. Disputatssamlingen står dog opstillet uopskrevet i
et særligt magasin.
Alle bibliotekets tidsskriftstitler samt den nyere del af
monografi-samlingen (fra 1988 og løbende) er katalogiseret i ODIN som er
universitetsbibliotekets database. Monografierne er klassificeret med
emnedata ved hjælp af National
Library of Medicine Classification System som er blevet oversat til en
dansk version, som kan ses i ODIN (under kategorien henvisning).
Bøgerne er opstillet på fagsal i bibliotekets sydlige ende samt i magasin.
Bogsamlingen på den medicinsk fagsal omfatter kun den nyere litteratur
omkring 3000 titler.
Der anskaffes omkring 1000 titler om året , hvoraf de 500 er specielt
indkøbte. Bogforslag er velkomne, de kan sendes til fagreferenten i faget
gerne ved brug af den
elektroniske blanket på vores Websider. Biblioteket modtager stadig
boggaver fra gamle bogsamlinger, såsom Stephan Epstein m.fl.
Tidsskrifterne
Tidsskriftbestanden indenfor
faget og tæt-beslægtede områder består af ca. 400 trykte titler, hvortil
kommer 500 elektroniske titler. Artikler kan skaffes via hjemlån,
selvkopiering eller kopibestilling. Endvidere kan nyeste artikler læses
via deltagelse i tidsskriftcirkulation.
Via indlån kan hjemskaffes artikler fra ikke SDUB tidsskrifter.
Tidsskriftssamlingens nyere bind står opstillet på fagsale de ældre dele
befinder sig i tidsskriftsmagasinerne. De allernyeste 5 årgange af de
medicinske tidsskifter er blevet overført til
Videncentret som er
beliggende på sygehusområdet.
Bestanden af trykte titler har været jævnt aftagende de senere år på grund
af omfattende tvungne besparelser på det sundhedsvidenskabelige
tidsskriftsområde. For at mindske skadevirkningerne heraf er der sket en
overførsel af penge fra bog- til tidsskriftskontoen for medicin for at
friholde tidsskifterne mest muligt for besparelserne. Til gengæld er der
sket en betydelig tilførsel af rene elektroniske tidsskifter i fuldtekst,
således at det samlede antal titler er blevet holdt nogenlunde konstant.
Tidsskrifterne er opstillet alfabetisk på fagsal samt for mange ældre
rækkers vedkommende på Campus-magasin En stigende mængde tidsskrifter er
som sagt repræsenteret
elektronisk på WWW. Der kan man finde indholdsfortegnelse, abstract og
fuldtekst paa de seneste numre hvor SDUB p.t. har adgang. Links er også
angivet til hele 'forlagspakker' af tidsskrifter.
Næsten alle forlag arbejder på at give abonnenterne fuld elektronisk
adgang til artiklerne. SDUB ønsker at formidle denne adgang videre til
bibliotekets brugere, når biblioteket har økonomisk mulighed for det, idet
forlagenes politik varierer meget på dette område: Fra elektronisk adgang
som del af et sædvanligt abonnement, over kombinations-abonnementer til
rene elektroniske tidsskrifter.
Bibliografier
Den medicinske litteratur kan primært søges i bibliografien Medline,
men der er mange andre muligheder på vores Web samt i form af gratis
tilbud på Internettet. Se artiklen om
medicinske bibliografier samt under
Medicinske ressourcer.
Opslagsværker
På bibibliotekets Informationssal samt i bibliotekets magasiner findes mange
trykte opslagsværker indenfor faget. Disse er opstillet samlet under
signaturen V:
1. Ældre udgaver af de nuværende medicinske elektroniske bibliografier,
såsom Quarterly Cumulated Index Medicus, Current List of Medical
Literature, Index Medicus, Index catalogue of the Library of
the Surgeon General´s Office og Excerpta Medica. Sidstnævnte
bibliografi er dog samlet i nærmagasin på Campus.
2. Diverse ordbøger såvel generelle for hele medicinen såsom
Klinisk ordbog, Dorlands Illustrated Medical Dictionary som for
enkelte medicinske specialer f.eks. Obstetric-gynecologic Terminology.
3. Diverse leksika og opslagsværker for enkelte medicinske emneområder
f.eks. Textbook of Adverse Drug Reactions, Encyclopedia of
Epidemiological Methods, Information Resources in Texicology,
Directory of Internet Sources for Health Professionals,
Martindale Complete Drug Reference, Encyclopedia of Biostatistics
bind 1-6, Burgers Medicinal Chemistry and Drug Discovery bind 1-5,
The Encyclopedia of Aging a Comprehensive Resource in Gerontology and
Geriatrics, WHO ICD-10, Klassifikation af Sygdomme,
og mange flere...
4. Diverse biografiske værker såsom Biographisches Lexikon der
Hervorragenden Aertze bind 1-8, Den Danske Lægestand
1993-2000 m.fl.
Der er opstillet knap 400 opslagsværker indenfor området medicin på
Informationssalen. Et enkelt vigtigt værk er dog overført til Videncentret OUH.
Det drejer sig om:
Meylers Side Effects of Drugs (nyeste og tidligere udgaver) samt
den ledsagende Side Effects of Drugs Annual.
Dokumentationsafdelingen

Endvidere kan bibliotekets dokumentationsafdeling, efter vurdering
af det pågældende informationsbehov, tilbyde on-line databasesøgning i en
lang række databaser for bibliotekets brugere. Dokumentationstjenesten ved
Odense Universitetsbibliotek er oprettet 1979 som en særlig service under
bibliotekets udlån for brugere på Fyn og i Sønderjyllands og Vejle Amt.
Der er gennem årene foretaget ca. 10.000 emnesøgninger.
Dokumentationstjenesten har som opgave at foretage emnesøgninger og som
resultat formidle bibliografiske data til bibliotekets brugere såvel i
databaser biblioteket ikke har adgang til i anden form (trykt, på
cd-rom eller som Internet-licens) eller der ønskes specielle
søgeprofiler.
Medarbejderne er bibliotekets fagreferenter og bibliotekarer med viden om
elektronisk informationssøgning over netværk i fjerne databaser med
tilknytning til forskellige afdelinger.
Dokumentationstjenesten formidler adgang til en række udenlandske hosts,
der tilbyder i hundredevis af større og mindre bibliografiske databaser
samt fuldtekst-databaser.
Dokumentationstjenestens servicetilbud er begrænset til bibliotekets
hovedområder. Biblioteket betaler som hovedregel de hermed forbundne
omkostninger for brugerne.
De bibliografiske data kan efter ønske leveres såvel i trykt som
elektronisk form, herunder med e-mail. De vigtigste database-værter
indenfor natur- og lægevidenskab Dokumentationstjenesten har adgang til
er:
DIALOG
[Multidisciplinær]
Datastar[Multidisciplinær]
STN
[Teknik og naturvidenskab]
Det er umuligt at give en samlet oversigt over de mange databaser, disse
database-værter tilbyder, da de udskiftes hyppigt og ikke alle værter
giver gratis adgang til sådanne database-lister, men et godt udvalg kan
ses på Internettet hos de afmærkede database-værter.
DIALOG Web går et skridt videre og
giver også oplysninger om
antal hits i de enkelte emneområder!
Videncentret
(Lægevidenskab)
Johan Wallin (Lægevidenskab og
psykologi)
SDUB
Ole Ellegaard (Fysik og kemi)
Bent Sigurd Hansen (Biologi og
biokemi)
Henvendelse til fagreferenten i faget.
Fagreferenten
Fagreferent i medicin og psykologi er læge Johan A. Wallin. Telefon
6550 2654. Johan Wallin er også konsulent på Videncentret OUH. Telefon
6541 3557.
|